Om-/tilbygning i Frederikshavn og omegn

Ombygning - Køkken, badeværelse, stue m.m.

Mulighederne for en ombygning af dit hus afhænger af husets opbygning og konstruktion. Hvilke vægge/mure der er bærende, hvor installationerne er placeret osv. Ofte er mulighederne rigtig mange, og valget kan gå på, hvor stort et projekt du ønsker.

Skal det være en lille eller en stor ombygning?

En ombygning kan være et stort indgreb i dit hus, og det skal naturligvis ende med at være et plus for hele huset og ikke kun for dele af det. Sørg derfor for, at de øvrige rum ikke kommer til at lide under ombygningen. f.eks. ved at du tager lyset fra andre rum eller gør dem små og ubrugelige.

Du kan vælge at gennemføre en ombygning i etaper. Dels for at gøre det økonomisk overskueligt, og dels for at du kan bo i huset, samtidig med at ombygningen foregår. Det er vigtigt at tænke i helheder. Se også på og overvej, hvordan de tilstødende og andre rum skal se ud eller udformes. Hvis du ombygger ét rum uden at se på de øvrige, risikerer du at spænde ben for senere projekter. Derfor er det vigtigt, at du danner dig et overblik over også fremtidige ombygningsprojekter.

Vores gode råd
  • Du kan vælge at gennemføre en ombygning i etaper
  • Sørg for, at de øvrige rum ikke kommer til at lide under ombygningen. Fx. ved at blokere for lys
  • Tænk i helheder - Hvis du ombygger ét rum uden at se på de øvrige, risikerer du at spænde ben for senere projekter.

Tilbygning til huset

At bygge til kan være et godt alternativ til at flytte til et større hus, hvis du er glad for at bo i dit hus og dit kvarter, men har for lidt plads. Begynd med at finde ud af, hvad dine behov er, men tænk også langsigtet. Hvilke behov har du nu, og hvilke behov vil du have senere, f.eks. når dine børn bliver større, og når de er flyttet hjemmefra? Hvor meget ekstra plads har du brug for, og hvordan skal pladsen indrettes?

Tilbygningen skal gerne øge værdien af dit hus, så du kan få investeringen hjem igen, hvis du senere flytter. Sørg derfor for at skabe en god harmoni mellem det gamle hus og den nye tilbygning. Tænk over, om tilbygningen skal ligne det oprindelige hus eller opføres i helt andre materialer. Sørg også for, at tilbygningen ikke skygger og dermed tager lyset fra det oprindelige hus.

Sørg også for at skabe en god kontakt mellem de nye rum og det oprindelige hus. Det kan f.eks. gøres med gode adgangsforhold fra huset til tilbygningen og ved at skabe fine lange kig igennem hele huset.

Vores gode råd
  • Find dine behov og tænk langtigtet. Får du andre behov senere?
  • Skab harmoni mellem det eksisterende hus og den nye tilbygning - Det forøger værdien af huset
  • Sørg også for, at tilbygningen ikke skygger og dermed tager lyset fra det oprindelige hus.
  • Skab god kontakt mellem de nye rum og det oprindelige hius
Vi tilbyder selvfølgelig vores kompetencer i store dele af Nordjylland. Herunder Frederikshavn, Ravnshøj, Sæby, Aalbæk og Skagen.